Medicinkort
Når man tager flere forskellige typer medicin, er det en god ide at få lavet et medicinkort. Kortet skal indeholde navn på medicin, styrke, dosis og hvornår man startede med at tage medicinen. Det er vigtigt at alle typer medicin, også håndkøbsmedicin, er med på medicinkortet.
Tag kortet med når du skal til læge eller apoteket. Så kan lægen og farmaceuten se, om sammensætningen af din medicin er hensigtsmæssig og om du tager produkter, der ikke er nødvendige.