Handleplaner

At sætte sig ned og konkret overveje hvilke mål man har for den næste periode, er et nyttigt værktøj til at ændre vaner, overskride personlige grænser eller at komme i gang med en særlig aktivitet. 

På patientuddannelsen bruger vi handleplaner til at konkretisere vores mål. På den måde sikrer man sig, at de mål man stiller sig selv, hænger sammen med ens øvrige planer, sin sygdomssituation og døgnets 24 timer.

Man foretager også en selvevaluering af ens målsætning, ved at spørge sig selv hvor sikker man er på at gennemføre sin handleplan. Derved har man mulighed for at justere sin handleplan, så den bliver mere realistisk. Handleplaner og problemløsning er de vigtigste værktøjer for den aktive selvhjælper.


Grundlaget for en vellykket handleplan er følgende:

1. Det er noget du ønsker at gøre.


2. Planen er realistisk (det er noget, du kan forvente at kunne gennemføre i løbet af en uge).


3. Det skal være en handling (fx er at tabe sig ikke en handling. Men at undgå usunde mellemmåltider er en handling. At tabe sig er et resultat af en handling).


4. Du har taget stilling til følgende spørgsmål:

            a. Hvad?

            b. Hvor meget?

            c. Hvornår? (Tænk på din uge og dine dage – hvilken dag/tid)?

            d. Hvor ofte?


5. Sandsynligheden for at gennemføre hele handleplanen er 7 eller derover.