Madklub

Det er hyggeligt og rart at spise sammen med andre. En madklub en god måde at få set sine venner og familie på.

Aftal med en gruppe venner, medkursister eller pårørende at lave en madklub, hvor I mødes fx en gang om måneden.

Det kan være en fast dato eller en fast dag, fx den 1. i hver måned, eller den anden torsdag i hver måned. Man kan skiftes til at lægge hus til middagen, skiftes til at stå for maden eller man kan aftale sammenskudsgilder. Det kan gøre det mere overskueligt, så man hver især kun står for en ret eller noget tilbehør og ikke hele middagen. Madklubben er et oplagt sted at afprøve nye opskrifter.


Er det din tur til at stå for at afholde madklubben, kan du, for at lette det for dig selv, lave en buffet. Det er nemmere at lade gæsterne betjene sig selv. Igen er et sammenskudsgilde oplagt i den forbindelse.


Det er desuden en god idé at bruge engangsservice, specielt hvis I er mange. Man kan købe noget ganske pænt og få både tallerkner, kopper og bestik.