Rejse
Når du rejser, er der flere ting du kan sørge for at undersøge på forhånd, som kan gøre rejsen nemmere. Spørg din læge om du kan tåle højder, før du tager på rejse. Vær opmærksom på højder, både på rejsemålet og på turen dertil
Det er muligt på forhånd at lave aftaler med flyselskabet vedrørende kørestol, iltflaske, forhold omkring ombordstigning, siddeplads eller specielle måltider. Sørg for at tage kontakt til flyselskabet mindst 24 timer før afrejse.
Rejs med mindst mulig bagage. Få fat i kufferter med hjul, eller brug en bagagevogn.
Kontakt en patientorganisation, eventuelt Dansk Handicapforbund, og forhør dig om, de har kendskab til rejsebureauer, der arrangerer rejser som er specielt tilegnede bevægelseshæmmede.
På rejsen kan du anvende en vest med mange lommer til dine ting i stedet for en pung eller en taske.