Second opinion

At bede om en anden læges vurderingDet kan være svært, at fortælle sin læge, at man godt kunne tænke sig at høre en anden læges vurdering af en diagnose eller behandling. Det kan du dog roligt gøre. Det er sjældent en læge bliver såret over et oprigtigt ønske om at få en ”second opinion”. Det er en fuldt acceptabel og faktisk ofte forventet forespørgsel, også selvom din tilstand ikke er kompliceret.

Hvis du alligevel er nervøs for, at din læge opfatter forespørgslen som en kritik af vedkommendes kompetencer, kan du stille spørgsmålet som et ikke-truende jeg-budskab. Det gør opgaven nemmere. Du kan fx sige: ”Jeg føler mig stadig forvirret og urolig over denne behandling. Jeg tror, at en anden vurdering måske kan få mig til at føle mig mere sikker. Kan du foreslå en, jeg kan konsultere?” . Herved kan du udtrykke dine følelser, uden at antyde at din læge tager fejl.