At sige nej

Hvis andre beder dig om hjælp, og du bliver nødt til at afslå, er det vigtigt at gøre det på en ordentlig måde. Det kan gavne kommunikationsprocessen at være specifik.Når du bliver bedt om hjælp eller en tjeneste, er det vigtigt at forstå, hvad der specifikt bliver bedt om, inden du svarer.

Bed om flere oplysninger eller gentag forespørgslen i din egen formulering. Indled fx en sætning med ”før jeg kan give dig et svar…”.

Når du ved, hvad den specifikke forespørgsel drejer sig om, og hvis du har bestemt dig for at afslå, er det vigtigt at gøre det på en ordentlig måde.

Det gør du ved at anerkende spørgsmålets vigtighed over for den anden person. Dit afslag skal ikke være en afvisning.
Ved at anerkende spørgsmålets vigtighed overfor den anden, vil han/hun forstå, at du siger nej til forespørgslen og ikke ham/hende som person. Du kan fx sige: ”Ved du hvad, det er et vigtigt projekt du er i gang med, men jeg tror, det overstiger mine kræfter i denne uge”.

Når du svarer er det igen vigtigt at være specifik. Giv klart udtryk for grunden til dit afslag, og vær præcis omkring, om du altid vil afslå denne forespørgsel, eller om det bare er fordi, det ikke kan lade sig gøre i dag, i denne uge eller lige nu.